Retningslinier
Solpolitik
Børnene smøres med solcreme hjemmefra, dagplejeren smører barnet efter behov. Barnet skal medbringe sin egen solcreme. Det tilrådes dagplejerne at mindske ophold i solen i tidsrummet kl. 12:00-15:00. Ligeledes tilrådes det, at der benyttes parasol eller solsejl.
Det er tilrådeligt, at børnene altid har en lille solhat samt en tynd langærmet t-shirt til at ligge i dagplejen.
Se også
Badepolitik
Badning/Badebassin:
Dagplejebørns badning/sopning og leg med vand i dagplejen må kun finde sted på følgende vilkår:
Ved Stranden:
Til stranden skal der altid være 2 dagplejere sammen. Dagplejebørnene må da soppe 2 ad gangen med en dagplejer i hånden. De øvrige børn skal være under konstant opsyn af den anden dagplejer. Ved sopning forstås, at vandet ikke må gå længere end til midt på læggene på børnene.
I dagplejerens have:
I dagplejerens have er det kun tilladt at lege med rindende vand eller havevander under opsyn.
Der må ikke opstilles badebassiner i dagplejernes have.
Der må ikke bades i svømmehaller.
|
|